VISIT ANDERSENB2B.COM
VISIT ANDERSENB2B.COM

På udkig efter nye markeder og vækstmuligheder inden for fødevareindustrien?

Mød potentielle forretningspartnere og hør om mulighederne for støtte til etablering af forretningssamarbejde når Danida den 13. – 15. november byder 17 virksomheder fra hele verden velkommen på FoodTech’12.

Danida har inviteret virksomheder inden for akvakultur, mejeri, afgrøder & frø, kød- & husdyrhold og økologi til Messecenter Herning, som lægger plads til Nordeuropas største fødevaremesse ”FoodTech’12”. Vores gæster er nøje udvalgt og kommer fra Asien, Afrika og Latinamerika med henblik på at skabe kontakter til danske virksomheder og identificere potentielle forretningspartnere.
Er din virksomhed interesseret i adgang til nye markeder, forbrugere og produktionsmuligheder, så opfordrer vi til, at du kigger forbi stand M 9664 og får en uforpligtende snak med vores gæster. På standen kan du desuden møde repræsentanter fra Udenrigsministeriet og høre om Danida Business Partnerships og dets muligheder for støtte til etablering af partnerskaber i Danida’s prioritetslande, ligesom du kan høre om Eksportrådet, der tilbyder virksomheder hjælp til eksport og udvidelse af aktiviteterne på verdens markeder.

Du kan se hvilke virksomheder, vi har inviteret nedenfor. Skulle én eller flere af dem vække din interesse, kan du kontakte Jens Ring fra Landbrug & Fødevarer for at sætte et møde op (Tel. 3339 5994 eller mail jer@lf.dk). Du er naturligvis også meget velkommen til at komme uanmeldt forbi vores stand.

For yderligere information:

Danida Business Partnerships
Eksportrådet
FoodTech’12

Kontakt:
Om Udenrigsministeriets deltagelse i FoodTech’12: Tel. 3392 0702
Booking af møde med vores virksomheder: Tel: 3339 5994

Deltagere:

Akvakultur
Sheta Co. - Egypten. Virksomheden ønsker at udvikle forarbejdningsledet med metoder til at fryse, ryge og salte fisk.

Fish Basket Co. - Egypten. Virksomheden ønsker at forarbejde fiskeaffald til fiskeolie til anvendelse i dyrefoder og medicinalindustrien.

PT Muliti Sari Makassar – Indonesien. Virksomheden ønsker at udvikle forarbejdning af røget laks.

Minh Dang Seafood – Vietnam. Virksomheden ønsker partnerskab med dansk virkssomhed til at producere fisk og skalddyr af høj kvalitet til salg i supermarkeder og restaurantkæder.

Mejeri
Al Mansour for Trading and Distribution Company – Egypten. Virksomheden vil forbedre mælkeindsamling fra små mælkebønder, reducere spild og investere i teknologi.

Niger Lait – Niger. Virksomheden ønsker partnerskab til at styrke finansiel og teknisk kapacitet.

Alimentos SA – Bolivia. Virksomheden vil bygge moderne malkningscentre til brug for lokale mælkeproducenter på korporativ basis.

Afgrøder og Frø
Agro Food – Egypten. Virksomheden vil importere lægge-kartofler af høj kvalitet og er interesseret i teknologi til forbedring af produktion, reduktion af spild og nedbringelse af omkostninger.

Mo’men Group for Foods Co. – Egypten. Virksomheden er interesseret i affaldshåndtering og vil især fokusere på at omdanne gartneriaffald til gødning og dyrefoder.

Advanced Chemical Industries Ltd. (ACI) – Bangladesh. ACI er et konglomerat med afdelinger indenfor frø, akvakultur, husdyrproduktion, landbrugsmaskiner, osv. ACI søger bl.a. partnerskaber indenfor såsæd, gødning, dyrevelfærd, produktion og forarbejdning af diverse afgrøder.

Jakana Foods Ltd. – Uganda. Virksomheden producerer frugtjuice og ønsker et samarbejde med en dansk virksomhed om effektivisering af produktion og marketing. Jakana Foods er også interesseret i at investere i forarbejdning- og pakningsteknologi.

Kød og Husdyrprodutkion
Premier Farms– Ghana. Virksomheder søger en partner, der er interesseret i et samarbejde omkring udvidelse af bestanden fra de nuværende knap 200 søer til 400 - 600 for at imødekomme efterspørgslen på svinekød i Vestafrika.

North Livestock Genetic Joint Stock Company – Vietnam. Virksomheden ønsker en forbedring af hele dens værdikæde fra foder over husdyrhold til slagteri for at skabe kvalitetskød for hjemmemarkedet samt internationale markeder.

Økologi
Tarango - Bangladesh. Tarango er en NGO, som er kendt for produktion af pynte- og brugsgenstande lavet af kvinder. Tarangos produktion fremmer kvinders status i Bangladesh, udvikler deres talenter og bidrager til deres levebrød.

Proinpa Foundation - Bolivia. Proinpa fremmer innovation i landbrugssektoren gennem økologisk teknologi til styring af afgrøder og biodiversitet og producerer og markedsfører en række produkter fra det Andiske område.
Saite - Bolivia. Saite er en ISO certificeret virksomhed, der forarbejder og eksporterer økologiske bolivianske produkter af høj kvalitet.

Compagnie Glosad - Burkina Faso. Virksomheden er specialiseret i tørret frugt og grøntsager, frugt juice, koncentrater og cashew nødder. Virksomheden ønsker adgang til det danske marked og søger desuden en partner, der kan bidrage med knowhow og teknologi til produktion af frugt juice og pakning.


BACK TO NEWS

LATEST NEWS

15.06.2022

Vellykket landeseminar om Vietnam med DASN

Dansk-Asiatisk SMV Netværk havde et brag af et landeseminar i sidste uge. En helt masse dygtige virksomheder var mødt op til landeseminar om Vietnam.

12.06.2022

A Conversation with President Obama

Repræsentanter fra Andersen Consults Asiengruppe deltog i ”A conversation with President Obama” i Skive

07.06.2022

Besøg af Marokkos Ambassadør til Danmark i Aalborg

Aalborg var tirsdag den 7. juni vært ved Marokkos ambassadør til Danmark, hendes Excellence Ambassadør Khadija Rouissi.

Want to Know More?

Interested in knowing more about your international business opportunities? How to identify and start up new export channels? How to finance your project? Contact us by clicking the button below.

GET IN TOUCH WITH US