Vellykket landeseminar om Vietnam med DASN
Dansk-Asiatisk SMV Netværk havde et brag af et landeseminar i sidste uge. En helt masse dygtige virksomheder var mødt op til landeseminar om Vietnam, hvor de bl.a. fik muligheden for at sparre direkte med eksperter med årelang erfaring fra markedet. Der var masser energi, og vi ser allerede frem til at samles igen - forhåbentlig på Vietnamesisk jord engang sidst i 2022.
De yderst kompetente paneldeltagere Michael Them Rasmussen, Preben Hjortlund, Peter Hu Andersen, Allan Prang og Nicolai Wollenberg kom med skarpe og inspirerende input i forhold til det vietnamesiske marked. Det helt klare budskab var; "pak kufferten, og flyt herud" krydret med stædighed og tålmodighed. Tingene tager længere tid i Vietnam, men mulighederne er til gengæld gigantiske.
DASN er et samarbejde mellem Asia House Denmark, Danish Export Association og Andersen Consult; med økonomisk støtte fra Industriens Fond.